Mottaker: | CAMILLA COLLETT |
Datering: | 3. mai 1889 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære fru Collett!
Jeg véd ikke hvad De må tænke og tro om mig, som nu i over to måneder har ladet Deres dybe og indholdsrige brev hvile uden at give livstegn fra mig.
Men der kom netop på den tid så meget imellem. Så meget, der helt holdt mig borte fra skrivebordet. Først måtte jeg til Berlin. Og derefter ganske uventet til Weimar. Først nu kan jeg sige at jeg er kommen så nogenlunde til ro igen.
Faksimile |
At jeg netop fra Dem først og fremst turde påregne en sådan forståelse følte jeg mig jo på forhånd så temmelig forvisset om. Men det glædede mig dog usigelig at få dette håb bekræftet, således, som jeg fik det gennem Deres brev.
Ja, der er berøringspunkter. Mange endogså. Og De har sét dem og følt dem. Jeg mener, hvad der for mig kun kunde stå som en anelse.
Men det er nu mange år siden at De, gennem Deres åndelige livsgang, under en eller anden form begyndte at spille ind i min digtning. –
Faksimile |
Min hustru sender Dem tusinde hilsener. Jeg ligeså.
Deres hengivne
Henrik Ibsen.